Magnussen bliver nummer 13 i kvalifikationen på Monza
Kevin Magnussen var ikke bedre end sin holdkammerat hos Haas, Nico Hülkenberg, i lørdagens Formel 1-kvalifikation. Magnussen blev nummer 13, mens Hülkenberg endte tre placeringer bedre. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
I lørdagens Formel 1-kvalifikation på Monza-banen blev Kevin Magnussen nummer 13. Lando Norris var hurtigst.
Kevin Magnussen blev lørdag nummer 13 i Formel 1-kvalifikationen på Monza-banen i Italien.
Dermed starter den danske Haas-kører som nummer 13 i søndagens grandprix.
Helt i front starter McLarens Lando Norris, der var hurtigste mand til slut.
Nummer to blev McLaren-holdkammeraten Oscar Piastri, mens nummer tre blev George Russell fra Mercedes.
Red Bulls Max Verstappen, der fører i den samlede stilling, endte skuffende helt nede på syvendepladsen.
Der var opløftende momenter for Magnussen i starten af ræset.
Magnussen gik nemlig videre fra første kvalifikationsrunde, Q1, med en placering som nummer 14 ud af de 20 kørere.
Men det var nær ved at gå galt, og han kunne nemt være endt blandt de fem kørere, som ikke gik videre til Q2.
Danskeren kørte først ud i gruset, og derefter mistede han en anelse kontrol over bilen, som havnede uden for banen.
Imens Magnussen var ude af banen, var der gult flag, hvilket betød, at alle kørere skulle tage det roligt.
Selv om det kun var i kort tid, var det nok til, at ingen andre kørere nåede at sætte en bedre tid end Magnussen.
Blandt andre Lance Stroll fra Aston Martin endte dermed i den tunge ende.
Magnussens holdkammerat, Nico Hülkenberg, gik videre fra Q2 og var med helt til det sidste.
Tyskeren endte dog som nummer ti ud af de ti kørere, der skulle dyste om pole position. Men han kan trøste sig med, at han var hurtigere end Magnussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned