Magnussen får hård kritik fra sin tidligere chef
Den danske racerkører Kevin Magnussen måtte udgå på tiende omgang af Formel 1-grandprixet i Japan, efter at hans Haas-racer blev beskadiget efter et sammenstød på anden omgang. Foto: Toru Hanai/Reuters
Toru Hanai/Reuters
Kevin Magnussen var skyld i sammenstødet med en Sauber-racer ved søndagens Formel 1-løb, mener Sauber-chef.
Kritikken fra det schweiziske Formel 1-hold Sauber mod den danske racerkører Kevin Magnussen har været hård, efter at danskeren i søndagens grandprix stødte sammen med Saubers Charles Leclerc.
Og nu stemmer også Sauber-chef Frederic Vasseur, Magnussens tidligere chef hos Renault, i. Han siger, at sammenstødet mellem de to racere helt åbenlyst var Magnussens skyld.
- Bevægelsen (fra Magnussens racer, red.) var fucking farlig. Han rykker sig altid sent, og en dag vil vi se et stort sammenstød. Når du kører 320 kilometer i timen, så er det mere end farligt, siger han ifølge motorsportsmediet Autosport.
Sammenstødet mellem Magnussen og Leclerc skete på anden omgang, da Haas-raceren blev ramt bagfra af Leclerc.
Det medførte en punktering og skader på danskerens racer, og Magnussen måtte udgå efter ti omgange af løbet, der blev kørt i Japan.
- Han (Magnussen, red.) er involveret i alle de store sammenstød over sæsonen, hvis du ser på det. Jeg er ikke dommer, det er FIA (Den Internationale Motorsportsunion, red.). De skal tage beslutningerne, siger Vasseur.
Der har ikke været en efterfølgende straf til Magnussen, og ifølge løbsdirektør Charlie Whiting var det rent uheld, der gjorde, at de to racere stødte sammen.
Kevin Magnussen tager kritikken i forbindelse med sin tidlige exit i Japans Formel 1-grandprix med ro.
- Jeg har ikke så meget at sige. Han (Leclerc, red.) kørte ind i mig. Jeg har ikke brug for at stå her og svine andre kørere til i tv, sagde han efter løbet til TV3+.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned