Magnussen glæder sig over sur Ricciardo efter hård duel
Kevin Magnussen blev nummer 13 i Ungarn. Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Bernadett Szabo/Reuters
Kevin Magnussen tager kritik fra Daniel Ricciardo med et smil. Australieren er stærkt utilfreds med Magnussen.
Selv om det blev til en lidt flad og pointløs 13.-plads var der stor tilfredshed i Haas-teamet med danske Kevin Magnussens kørsel i søndagens ungarske Formel 1-grandprix.
Både under og efter løbet fik Magnussen ros i teamradioen - også for at være i stand til at holde Daniel Ricciardo bag sig i løbets sidste del.
Magnussen forsvarede sig til grænsen - en enkelt gang lidt over ifølge dommerne, og det udløste en advarsel, men yderligere skete der ikke, og Magnussen blev nummer 13 foran Ricciardo.
Australieren var meget utilfreds med danskerens kørsel.
- Jeg kiggede efter ham, da jeg kom ud, men det er nok meget godt, jeg lige køler ned, inden jeg taler med ham, for han er ikke glad for konfrontationer.
- Og lige nu er det måske bedst, at jeg ikke snakker med ham overhovedet, siger Ricciardo til TV3+.
Australieren mener, at Magnussen overskred grænsen for, hvor meget og hvordan, man må forsvare sig, når der kommer angreb bagfra.
- Mit løb blev ødelagt, jeg blev nødt til at holde igen for at undgå en ulykke, siger Ricciardo.
Kevin Magnussen tog den melding med et smil.
- Det var godt, siger Magnussen til TV3+ som svar på, at Ricciardo ikke var tilfreds med danskerens møde at køre på.
Magnussen mener, han kørte til grænsen.
Og han gjorde, hvad han kunne for at komme i pointene, hvilket altså ikke lykkedes.
- Jeg kæmpede med alt, hvad jeg havde. Det er et lidt ærgerligt resultat, men man kan kun gøre sit bedste, siger Kevin Magnussen.
Danskeren har hentet point i 3 af sæsonens 12 løb.
Søndagens grandprix blev vundet af britiske Lewis Hamilton (Mercedes), der også er suverænt i spidsen i det samlede VM-regnskab.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned