Magnussen sender Elgaard ud i voldsomt DTC-uheld
Casper elgaard og Jan Magnussen - deres møde på Jyllands-Ringen i dag var knap så hjerteligt. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Claus Bonnerup/POLFOTO
Casper Elgaard bragede i barrieren efter berøring fra Jan Magnussens bil i søndagens afdeling af DTC.
Tilskuerne og seerne til den sjette afdeling af sæsonens DTC-serie (Danish Thundersport Championship) på Jyllands-Ringen fik drama for alle pengene, da Jan Magnussen og Casper Elgaard pressede hinanden hårdt.
Duellen på den ene langside i andet kvalifikationsheat førte til, at Magnussens front kyssede Elgaards bil, som bragede ud i barrieren med omkring 200 kilometer i timen.
Det så meget voldsomt ud, da Casper Elgaards bil ramte barrieren for derefter at flyve tilbage ind på banen i smadret tilstand.
Men på mirakuløs vis slap den danske racerkører uden nævneværdige skader og kunne selv gå fra bilen.
- Jeg er lidt rundtosset, vil jeg sige, men efter omstændighederne har jeg det godt. Det var noget af et crash, siger Elgaard til TV2 Sport.
- Man får et chok, og det vokser, men det værste er at se, hvor nervøse de andre er. Havde de ikke været der, var jeg nok ikke blevet så rørt. Så var det bare "fint nok, jeg har slået min fod, lad os komme videre".
Ronnie Bremer endte med at vinde sjette afdeling af DTC. Der mangler endnu to afdelinger i denne sæson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned