Mainz 05 fyrer træner efter skidt sæsonstart
Achim Beierlorzer er færdig som træner i Mainz 05 efter weekendens nederlag til Stuttgart. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Achim Beierlorzer er fyret efter dårlig sæsonstart i Mainz 05. Det er sæsonens anden fyring i Bundesligaen.
Efter bare to spillerunder i Bundesligaen har den tyske fodboldklub Mainz valgt at fyre træner Achim Beierlorzer.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Fyringen kommer efter en dårlig start på sæsonen, hvor Mainz har tabt begge sine kampe.
I premiererunden blev det 1-3 ude mod RB Leipzig, og lørdag tabte holdet så 1-4 på hjemmebane mod Stuttgart.
Den 52-årige Achim Beierlorzer kom til Mainz i november sidste år, og det lykkedes ham at få holdet væk fra nedrykningszonen.
I første omgang vil assistenttræner Jan-Moritz Lichte nu stå i spidsen for holdet, der på fredag møder Union Berlin på udebane.
Det er allerede den anden trænerfyring i bundesligasæsonen. Søndag sagde Schalke 04 farvel til David Wagner efter ligeledes to nederlag i de første kampe.
Schalke indledte sæsonen med et ydmygende nederlag til Bayern München på 0-8 og tabte lørdag 1-3 til Werder Bremen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie