Makienok og Vibe lyner på god danskerdag i England
Simon Makienok scorede i sjælden Charlton-sejr, mens Lasse Vibe-mål rakte til et enkelt point for Brentford.
Ligesom Charltons resultater har skrantet i sæsonstarten, har holdets danske lejesvend Simon Makienok gjort det samme.
Det skyldes dels skader og dels svigtende form, men lørdag var Makienok igen at finde i målscorerrollen, da London-klubben vandt 3-1 hjemme over Sheffield Wednesday, som ellers spiller med i øverste halvdel af Englands næstbedste række, The Championship.
Generelt var det en fin dag for danskerne i The Championship.
Med sit første mål siden august, og det blot andet i sæsonen, var Simon Makienok kraftigt medvirkende til, at Charlton tog en sjælden sejr.
Den høje dansker scorede målet til 2-0 kort før pausen, som var med til at sikre de tre vigtige point i bundstriden.
Det var Charltons kun tredje sejr i 16 kampe, og man har nu et enkelt point op til holdene på den sjove side af nedrykningsstregen.
Også landsholdsvragede Lasse Vibe kom på måltavlen lørdag.
Vibe bragte Brentford på sejrskurs midtvejs i første halvleg ude mod Blackburn med sit femte sæsonmål, men føringen holdt kun i et lille kvarter.
Små ti minutter før pausen udlignede Thomas Lawrence for Blackburn, og 1-1 holdt hele vejen.
Jonas Knudsen spillede hele kampen for Ipswich, som ude slog bundholdet Rotherham med 5-2, mens Nicolai Brock-Madsen fra bænken så sine Birmingham-holdkammerater vinde med samme cifre over Fulham, der havde Lasse Vigen med fra start.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned