Måske håbede Dynamo Zagreb på lidt oprejsning i Champions League mod Real Madrid, som på forhånd var kvalificeret til næste runde af turneringen, mens kroaterne har nul point.
Men spanierne var ikke i gavehumør. De var i humør til målfest og ydmygelse. I løbet af de første 20 minutter scorede spanierne fire mål, hvilket er rekord i Champions League-turneringen ifølge Uefa.com.
De første tre mål blev scoret i løbet af ni minutter, hvilket også er rekord i Champions League.
Det første mål faldt efter to minutter, da Özil spiller bolden ind til Karim Benzema, som bragte Real Madrid i front 1-0.
Fire minutter senere var samme Benzema ophavsmanden til den afgørende aflevering til José Callejón, der scorede til 2-0.
Efter ni minutter brød publikum på Bernabeu på ny ud i et stort brøl, da Higuain nettede til hjemmeføring på 3-0.
Herefter holdt hjemmeholdet en kort scoringspause, men efter 20 minutter var den gal igen foran Zagrebs mål.
Denne gang var Özil helten, som udnyttede et flot forarbejde af Higuain. 4-0 til Real Madrid.
Real Madrid har chancen for at slå endnu en rekord i aften. Holdet kan slå deres egen rekord for en sejr i Champions League, hvis de vinder med mere end 6-0.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned