Målfest i Boxen - Bundhold voldte kun problemer i første halvleg
Maja Magnussen spillede en fin kamp på højre fløj for NFH. Foto: NFH
NFH
Efter pausen fik NFH bedre gang i spillet mod EH Aalborg og trak sikkert fra i de sidste minutter.
NYKØBING: Efter tre nederlag i træk er NFH tilbage på sejrskurs.
Modstanden var dog også af en ganske anden og mere medgørlig kaliber end de tre forrige, da oprykkerne fra EH Aalborg, var på besøg i Spar Nord Boxen onsdag aften.
Alligevel var det ikke uden sværdslag at NFH fik hevet den ventede sejr i land.
Første halvleg var en målrig affære, hvor værterne førte an i målfesten, der sluttede med en føring på 16-14.
NFH havde ikke de store problemer med at komme på måltavlen, som cifrene også antyder, men forsvaret, der igen var uden den småskadede Aimée von Pereira og sygdomsramte Sofie Bardrum var langt fra dirkefrit. Det gav heller ikke målvogterne gode betingelser. Således var der kun to NFH-redninger i første halvleg.
Straks fra anden halvlegs start indledte NFH med den tredje keeper på banen, da Line Haupt Christiansen fik chancen, og hun indledte med en redning.
Det var dog langt fra overbevisende hvad NFH bød ind med. For mange tekniske sjuskefejl betød at EH Aalborg aldrig blev sat helt af selvom Line Haupt Christiansen i målet bød ind med flere redninger. Blandt andet forhindrede hun en straffekastscoring fra Silje Brøns.
Værterne formåede dog ikke endegyldigt at sætte nordjyderne skakmat, og med 11 minutter tilbage måtte træner Jakob Larsen tage en timeout ved stillingen 26-23.
Syv mod seksspillet blev fundet frem og det var nok for NFH, til at køre sejren sikkert i land.
Slutstillingen blev 36-30 til de gulblusede.
Næste kamp for NFH er også på hjemmebane på søndag i Champions League mod de franske mestre fra Metz med den danske landsholdsspiller Anne-Mette Hansen på holdet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned