Målmandshelten Helmuth Duckadam er død
Helmuth Duckadam fik tilnavnet "Helten fra Sevilla" efter sin pragtkamp i Europa Cup-finalen mod Barcelona i 1986. (Arkivfoto). Foto: Fernando Ricardo/Ritzau Scanpix
Den rumænske målmand blev berømt, da han reddede fire straffespark i Europa Cup-finalen i 1986.
Den tidligere fodboldmålmand Helmuth Duckadam er død i en alder af 65 år. Det oplyser den rumænske klub, Steaua Bukarest i en meddelelse.
Duckadem blev kendt blandt fodboldfans verden over for en enestående bedrift, da Steaua i 1986 vandt Europa Cup for mesterhold ved at slå FC Barcelona i finalen i Sevilla.
Efter 0-0 i ordinær kamp og forlænget spilletid skulle slutkampen afgøres i straffesparkskonkurrence. Her reddede Duckadam samtlige fire Barcelona-forsøg.
Redningerne gav ham efterfølgende tilnavnet "Helten fra Sevilla". Men selv om Duckadam blot var 27 år, da finalen blev spillet, endte den som en de sidste kampe i hans karriere på topplan.
Senere på året blev det opdaget, at han havde en udposning på en blodåre i armen. Han blev opereret, men ifølge lægerne var det for farligt at genoptage karrieren.
Tre år senere vendte Duckadam dog tilbage og sluttede sig til en klub i den næstbedste række i Rumænien, inden han i 1991 endegyldigt stoppede som aktiv.
- FCSB (Steaua Bukarest) udtrykker beklagelse fra alle spillere og ansatte over tabet af den legendariske Helmuth Duckadam, som gik bort i dag, skriver klubben på Instagram.
Også Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har markeret dødsfaldet på sociale medier.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned