Målmandskolleger peger på FCK'er som årets keeper
Robin Olsen har haft en stor sæson i FC Københavns mål. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Robin Olsen fra FC København har fået Tipsbladets pris som årets bedste målmand i dansk fodbold.
FC Københavns dansk-svenske keeper Robin Olsen er årets bedste målmand i dansk fodbold. Det mener hans målmandskolleger i Alka Superligaen og 1. division.
Det gør ham til vinder af Det Gyldne Bur som årets målmand i dansk fodbold, en pris som Tipsbladet har uddelt siden 1984.
- Der er mange gode keepere herovre i Danmark, så det er sjovt, at jeg er blevet det, siger den 26-årige målmand til Tipsbladet.
Han skiftede til FCK i januar, i første omgang på en lejekontrakt fra græske Paok, men den blev siden vekslet til en permanent én af slagsen.
Olsen har som sikker sidste skanse haft en stor andel i FCK's seneste mesterskab og store forspring i den igangværende sæson, som også har budt på gode resultater i Champions League.
Han har tidligere optrådt i Champions League for svenske Malmö FF, og hans præstationer her bragte ham i spil som et emne til det danske landshold.
Imidlertid valgte han at spille for Sveriges ditto, som han debuterede for i januar 2015. Han var udtaget til sommerens EM, men fik dog ikke spilletid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned