Manchester City henter Chelsea-legende på lejekontrakt
Englænderen Frank Lampard kan ganske opsigtvækkende kalde sig Premier League-spiller i det kommende halvår.
Da han tidligere på sommeren skrev kontrakt med New York City FC i Major League Soccer (MLS), lignede det et farvel til den engelske liga.
Men mesterholdet Manchester City har nu banet vejen for flere kampe til den 36-årige midtbanespiller i Premier League.
Lampard skal i de næste seks måneder tørne ud for Manchester City på en lejekontrakt, da hans nye amerikanske klub først til marts skal i aktion i MLS.
Det bekræfter Manchester City-manager, Manuel Pellegrini.
- Fra næste onsdag vil han være en del af holdet, og han vil spille for os indtil januar.
- Han vil kæmpe for en plads på holdet. Han ved, vi har et rigtigt godt hold med mange spillere på hans position, siger Pellegrini.
Lejemålet med Manchester City er særligt spektakulært, idet Lampard har spillet for konkurrenten Chelsea gennem 13 sæsoner.
Lampard har desuden spillet 106 kampe for England. Han var kaptajn for landsholdet i den sidste gruppekamp mod Costa Rica ved sommerens VM i Brasilien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie