Manchester City henter hollandsk stopper i nedrykkerklub
Nathan Ake har skrevet under på en femårig kontrakt med Manchester City. Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Nathan Aké fortsætter karrieren i Manchester City, som har hentet ham på en femårig kontrakt.
Manchester City har hentet den hollandske forsvarsspiller Nathan Aké.
City skriver på sin hjemmeside, at Nathan Aké kommer til klubben på en kontrakt, der binder ham til klubben frem til sommeren 2025.
Aké hentes i Bournemouth, som rykkede ud af Premier League i den netop overståede sæson.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Det er et tophold fuld af verdensklassespillere. Overalt i truppen er der store navne med international baggrund, siger han til Citys hjemmeside.
- Pep (City-manager Josep Guardiola, red.) er en manager, der er beundret i hele verden. Hans meritter taler for sig selv. Den succes, han har haft, er utrolig, og hans måde at spille fodbold på tiltaler mig virkelig.
Ifølge Sky Sports betaler City 41 millioner pund for hollænderen. Det svarer til cirka 340 millioner kroner.
25-årige Nathan Aké skiftede som helt ung fra Feyenoord til Chelseas ungdomsafdeling. Han var på leje i Reading, Watford og Bournemouth, før han skiftede permanent til sidstnævnte.
Nathan Aké er noteret for 11 landskampe for Holland. Han har scoret et enkelt mål.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie