Manchester United giver Erik ten Hag sparket
Manchester United har mandag sagt farvel til Erik ten Hag. Assistent Ruud van Nistelrooy er midlertidig cheftræner. Arkivfoto: Dilara Senkaya/Reuters
Dilara Senkaya/Reuters
Nederlaget til West Ham i weekenden blev Erik ten Hags sidste i spidsen for Manchester United.
Så var snoren ikke længere. Erik ten Hag er fortid som cheftræner for Premier League-klubben Manchester United.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at man har afbrudt samarbejdet med den hollandske træner.
Så sent som i juli udnyttede United ellers en klausul i ten Hags kontrakt til at lægge et år på aftalen, så den løb frem til sommeren 2026.
Resultaterne har dog fortsat været ustabile, og dermed skal Christian Eriksen og Rasmus Højlund have ny chef.
Assistent og tidligere Manchester United-målsluger Ruud van Nistelrooy overtager chefposten midlertidigt, skriver klubben.
54-årige ten Hag blev i 2022 hentet til Manchester efter nogle succesfulde år i spidsen for Ajax i hjemlandet.
Han har hele vejen været udsat for en del kritik, fordi klubben fortsat ikke er i nærheden af de resultatmæssige højder, som fansene stadig husker fra tiden under Sir Alex Ferguson.
Ten Hag førte i 2023 United til triumf i Liga Cuppen, mens han sidste år førte holdet til sejr i FA Cuppen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned