Manchester United og Liverpool brager sammen i FA Cuppen
Ole Gunnar Solskjær og Jürgen Klopp skal mødes i FA Cuppen. Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
Manchester United og Liverpool skal mødes på Old Trafford i FA Cuppens fjerde runde senere i januar.
Fjerde runde af FA Cuppen kommer til at byde på et brag af dimensioner. Mandagens lodtrækning formede sig sådan, at Manchester United og Liverpool tørner sammen i den mest prestigefyldte engelske pokalturnering.
De to ærkerivaler skal efter planen mødes på Old Trafford 23. eller 24. januar.
Dermed skal United og Liverpool møde hinanden to gange med blot en uges mellemrum.
På søndag krydser de klinger på Anfield i Premier League, som de to hold fører side om side med 33 point.
Premier League-klubberne trådte ind i turneringens tredje runde i den forgangne weekend, og her avancerede Manchester United og Liverpool ved at slå henholdsvis Watford og Aston Villa.
Af andre storklubber kan nævnes, at Manchester City i fjerde runde skal møde Cheltenham Town på udebane, mens Chelsea på hjemmebane tager imod Luton. Arsenal skal møde Southampton eller Shrewsbury.
Danskerklubben Brentford, der er tophold i Championship, skal på hjemmebane møde Leicester og Kasper Schmeichel.
Der blev også trukket lod til femte runde denne mandag. Her er der ikke lagt op til helt ligeså store brag, som det der venter mellem Manchester United og Liverpool.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned