Manglende stabilitet koster danske riffelskytter OL-finale
Rikke Mæng Ibsen blev bedst placeret af de to danske riffelskytter, men ingen af dem kom i finalen ved OL. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Både Rikke Mæng Ibsen og Stephanie Grundsøe havde et par udfald for meget til at komme i top-8.
Der bliver ikke dansk islæt i finalen i 10 meter luftriffel ved OL i Paris.
Hverken Rikke Mæng Ibsen eller Stephanie Grundsøe formåede i kvalifikationen søndag at skyde sig blandt de otte bedste, som var kravet for en finaleplads.
Førstnævnte sluttede som nummer 22 i kvalifikationen, mens Grundsøe sluttede fem pladser dårligere.
Erfarne Mæng Ibsen, som også var med ved OL i 2021, kom udmærket fra land og lå efter et par af de seks skydeserier placeret ikke langt fra top-8.
OL-debutanten Grundsøe havde det lidt sværere. Hun afviklede sine skud hurtigere end landsmanden, men havde ikke samme træfsikkerhed.
Træfsikkerheden svigtede dog også Mæng Ibsen i den tredje serie. Et par dårlige skud skubbede hende ned omkring 20.-pladsen, og derfra blev der langt til top-8.
Det kom hun aldrig i nærheden af, men sluttede altså bedst af de to danskere.
For begges vedkommende bliver der dog en chance mere i Paris. Det gælder i 50 meter riffel, hvor der skydes i tre forskellige positioner. Der skydes kvalifikation 1. august, mens finalen er 2. august.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned