Det har på intet tidspunkt gået stille for sig, siden Diego Maradona blev argentinsk landstræner. Og stille er der heller ikke i Argentina, efter Maradona har udtaget sin VM-bruttotrup på 30 mand.
Således er han gået uden om de ellers meget succesfulde Inter-spillere Esteban Cambiasso og Javier Zanetti, der i næste uge spiller Champions League-finale.
Maradona har også droppet Real Madrid-spilleren Fernando Gago, Marseille-midtbanespilleren Lucho Gonzales og Barcelonas Gabriel Militio.
Derimod har Maradona overraskende udtaget hele ni spillere, der har deres fodboldhverdag i den argentinske liga, og som imponerede ham i en nylig venskabskamp, som blev vundet med 4-0 over et svagt landshold fra Haiti.
At gennemskue Maradonas udtagelseskriterier har dog været en disciplin i sig selv i de to år, han har bestridt posten. I den periode har mere end 100 spillere været inde omkring landsholdet.
Sikker mand i denne periode har dog hele tiden været Lionel Messi, der regnes for at være verdens aktuelt bedste fodboldspillere, og han får stor frihed under sommerens VM, varsler Maradona.
- Jeg vil ikke have ham til at stå plantet ude på linjen. Alle bolde skal gå igennem ham, lyder det fra Maradona til tv-stationen Fox Sports.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned