Maradona og præsident beder Messi blive på landsholdet
Argentinas præsident har ringet til Lionel Messi og bedt stjernen om at fortsætte i den blåhvide trøje.
Både den argentinske fodboldlegende Diego Maradona og landets præsident, Mauricio Macri, blander sig nu i Lionel Messis beslutning om at stoppe på landsholdet.
Begge ønsker, at verdensstjernen bliver på Argentinas landshold, selv om Messi har sagt, at han stopper i den blåhvide trøje efter nederlaget til Chile i søndagens Copa America-finale.
Her brændte FC Barcelona-spilleren sit forsøg i den straffesparkskonkurrence, som argentinerne gik hen og tabte.
- Messi er nødt til at blive på landsholdet. Han er nødt til at fortsætte, fordi han stadig har gode dage i sig endnu, siger Diego Maradona til avisen La Nacion om 29-årige Lionel Messi.
- Han vil tage til Rusland i form og blive verdensmester, mener Maradona, der henviser til VM i 2018.
Argentinas præsident, Mauricio Macri, har ifølge en talsmand ringet til Messi for at få ham til at fortsætte.
- Han ringede til ham og fortalte, hvor stolt han er over landsholdets præstation og bad ham om ikke at lytte til kritikerne og opfordrede ham til ikke at stoppe, siger talsmanden over telefonen til nyhedsbureauet AFP.
Lionel Messi er den mest scorende spiller nogensinde for Argentina med 55 mål i 112 landskampe. Han er fem gange blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.
Flere spillere på det argentinske landshold har beskrevet en gravkammerstemning i omklædningsrummet efter søndagens nederlag. Særligt Messi skulle have hængt med hovedet.
Lionel Messi har tre gange tabt finalen i Copa America med Argentina, og i 2014 tabte holdet VM-finalen til Tyskland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie