Maraton-Murray afværger fem matchbolde og er finaleklar
Andy Murray jubler efter sejren i semifinalen mod Jiri Lehecka. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Andy Murray er klar til finalen i Doha, hvor han kan snuppe sin første titel siden 2019.
Den skotske tennisspiller Andy Murray har gang i en forrygende uge i ATP-turneringen i Doha.
Fredag indløste han billet til finalen ved at vinde semifinalen mod tjekken Jiri Lehecka med cifrene 6-0, 3-6, 7-6.
Undervejs i tredje sæt afværgede Murray fem matchbolde ved stillingen 3-5 og 4-5, inden han vandt den afgørende tiebreak.
Murray har hele ugen været igennem maratonkampe for at nå videre. Således er alle hans fire kampe vundet med 2-1 i sæt.
- Jeg ved ikke, hvordan jeg vandt. Det er et af de mest utrolige comebacks i min karriere, siger Andy Murray til ATP's hjemmeside.
Lehecka rangerer som nummer 52 i verden, men er blandt de mest formstærke spillere.
Ved årets første grand slam-turnering, Australian Open, nåede han helt frem til kvartfinalen.
Murray har været hårdt plaget af skader gennem de seneste år, og faktisk har han ikke vundet en turnering siden 2019.
35-årige Murray får noget af se til i finalen, hvor han skal møde den tidligere verdensetter Daniil Medvedev, der senere fredag slog Felix Auger-Aliassime med 6-4, 7-6 i den anden semifinale. Medvedev er nu nummer otte i verden.
Murray har vundet 46 titler i karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned