Marco Sørensen må nøjes med 12.-plads på Hungaroring
Den danske racerkører Marco Sørensen måtte lørdag nøjes med en 12.-plads i GP2-løbet på Hungaroring i Budapest.
Den 23-årige dansker, der er Formel 1-aspirant hos Lotus, kører i GP2-serien for det hollandske hold MP Motorsport.
Løbet blev præget af en afslutning med safetycar på banen efter en ulykke mellem to kørere, hvor spanieren Sergio Canamasas (Trident) tog en ordentlig tur ud i autoværnet.
Han skulle dog være okay efter omstændighederne.
Først med lidt over et minut tilbage af løbet blev det igen tilladt at overhale, og det gav ikke meget tid til den manøvre.
Løbet blev vundet af den franske Campos Racing-kører Arthur Pic.
Marco Sørensen kørte sit blot femte løb i GP2-serien i år.
Han er sædvanligvis kendt fra Formel Renault 3.5 World Series, hvor han aktuelt ligger nummer 13 i VM-stillingen.
Men eftersom den serie ligger stille fra midt i juli til midt i september, har danskeren den seneste tid kørt GP2-løbene på henholdsvis Silverstone i England, Hockenheim i Tyskland og nu altså Hungaroring i Ungarn.
På grund af sine forpligtelser i Formel Renault 3.5 World Series var Marco Sørensen ikke med i årets første otte løb i GP2-serien.
Danskeren får søndag endnu en chance for at score point i GP2-serien, når det andet af weekendens løb på Hungaroring bliver afviklet.
Det sker forud for Formel 1-grandprixet på samme bane, hvor danske Kevin Magnussen indleder løbet fra 10.-bedste position i sin McLaren-racer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie