Marcus om sin nye klub: - Jeg har en hunger og en sult

22-årige Marcus Winther Hansen kommer til NFC efter at have spillet i Esbjerg FB. Foto: Christoffer Panduro

Marcus Winther Hansen er en af to nye spillere, der tirsdag blev præsenteret på Nykøbing FC's førstehold

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag blev Marcus Winther Hansen præsenteret som ny spiller hos Nykøbing FC.

Kontrakten kom på plads akkurat som transfervinduet var ved at lukke i, og den nye spiller ankommer fra Esbjerg FB, hvorfra NFC også henter 20-årige Oliver Leth Svendsen.

Se NFC's kampe i 2. division på folketidende.dk

  • Folketidende har købt rettighederne til at vise alle Nykøbing FC's kampe i 2. division. De kan ses på FolketidendePlay - Folketidende.dk/Play.
  • Folketidende-abonnenter får adgang til kampene som en del af deres abonnement.
  • For de, der ikke har et abonnement, er der to muligheder:
  • Tegn et Play abonnement, hvor der kun er adgang til NFC's kampe på Play. Det gøres på Folketidende.dk/Play
  • Tegn et Folketidende abonnement, der giver adgang til det hele inklusive Play. Det gøres på Folketidende.dk/abonnement
  • FolketidendePlay abonnement for den kommende sæsons 32 kampe koster 499 kroner. Adgang til en kamp - 24 timer - koster 49 kroner.
  • Kampene kan naturligvis ses på mobil, tablet, pc og tv.
  • Abonnementet på NFC-kampe via FolketidendePlay kan købes på Folketidende.dk/Play.

Marcus Winther Hansen fortæller om sit klubskifte, at han ser frem til forhåbentlig at få mere spilletid, end det gjorde sig gældende i hans gamle klub.

- Jeg håber at kunne komme ind på holdet og bidrage og yde mit absolut bedste, hvilket jeg ikke på samme måde har kunnet gøre, der hvor jeg kom fra, siger han.

Marcus Winther Hansen kommer til at være en del af klubbens angribere, hvor han ifølge NFC-manager Claus Jensen forhåbentlig kan komme til at udmærke sig som en spiller, der udfordrer med sit stærke drive og sine gode afslutninger.

Samtidig forventer Claus Jensen, at Marcus kommer ind på holdet med en ambition om at få masser af spilletid samt en stor ærgerrighed, og da Folketidende møder ham på klubbens træningsanlæg, er det da også noget, han selv giver udtryk for.

- Jeg har en hunger og en sult efter at vise mig frem. Både over for klubben og for mig selv, siger Marcus.