Martin Retov bliver midlertidig cheftræner i Brøndby
Martin Retov har været assistenttræner for Brøndbys førstehold siden 2017. (Arkivfoto) Foto: Gonzales Photo Thomas Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gonzales Photo Thomas Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Retov overtager cheftrænerposten i Brøndby IF frem til afslutningen af den igangværende sæson.
Det bliver i første omgang Martin Retov, der overtager posten som cheftræner i Brøndby IF efter Alexander Zorniger.
Det skriver klubben i en kortfattet fondsbørsmeddelelse.
Brøndby har indgået en aftale med Retov indtil afslutningen af den igangværende sæson.
Retov har været assistenttræner for Brøndbys førstehold siden 2017.
Han kommer til at indgå et tæt samarbejde med holdets anden assistenttræner Matthias Jaissle.
Sportsdirektør Ebbe Sand er tilfreds med den midlertidige løsning.
- Både Martin Retov og Matthias Jaissle har gjort et rigtig godt arbejde som assistenttrænere for Alexander Zorniger. Han valgte de to som assistenter, fordi de begge er professionelle og dygtige trænere, som kender spillertruppen indgående.
- Derfor er vi også trygge ved at overlade Superliga-truppen til Martin og Matthias frem til sommerpausen, siger Ebbe Sand til Brøndbys hjemmeside.
Sportsdirektøren vil selv forsøge at komme tættere på klubbens spillere i den kommende periode.
- Samtidig vil jeg selv i den kommende periode rykke endnu tættere på spillertruppen, end jeg plejer, ved blandt andet at være til stede til alle vores træninger, så Martin og Matthias får de bedste forudsætninger at arbejde ud fra, siger Ebbe Sand.
Det var mandag, at klubben valgte at fyre Zorniger, som har været cheftræner i Brøndby siden 2016.
I den seneste sæson var han tæt på at føre klubben til mesterskabet, men i de sidste spillerunder glippede det, og holdet måtte tage til takke med andenpladsen.
I den indeværende sæson har resultaterne ikke flasket sig lige så godt for Brøndby, og søndag tabte holdet 1-2 til Esbjerg og gled ned på fjerdepladsen i Superligaen.
Brøndby har 31 point efter 22 spillerunder. Der er dermed 22 point op til FC København på førstepladsen.
Martin Retov skal for første gang stå i spidsen for Brøndby, når holdet mødes til træning onsdag. Søndag tager klubben hjemme imod Randers FC i den fjerdesidste kamp i grundspillet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned