Masser af dansk succes ved VM i roning
Den danske dobbeltfirer ligner et medaljebud VM i Amsterdam efter suveræn sejr i onsdagens opsamlingsheat.
De danske roere gjorde det fremragende på fjerdedagen af VM i Amsterdam.
Herrernes dobbeltfirer roede sig på imponerende vis i finalen med en suveræn sejr i onsdagens opsamlingsheat.
Christian Nielsen, Mads Rasmussen, Emil Espensen, og Andrej Bendtsen lagde forholdsvist roligt ud. Efter de første 500 meter satte kvartetten farten op og lagde sig i front på de sidste 1500 meter frem mod mål.
De nærmeste konkurrenter fra Holland var 3,5 sekunder efter de danske vindere, der ligner et godt medaljebud i fredagens finale.
Præstationen er ganske imponerende, da VM blot er kvartettens andet internationale løb sammen, efter at OL-guldvinderen fra London i letvægtsdoublesculler, Mads Rasmussen, for nylig blev en del af holdet i stedet for Jannik Nilton.
Ud over dobbeltfireren, der nu er i VM-finalen, har hele syv danske både kvalificeret sig til semifinalerne. Blandt andet er letvægtsfireren, bedre kendt som Guldfireren, også videre i Amsterdam.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned