Mathias Jensen forlader Celta Vigo til fordel for Brentford
Mathias Jensen var med for Danmark under sommerens U21-EM i Italien. Fra den kommende sæson hedder arbejdsgiveren Brentford. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den 23-årige midtbanespiller skifter den bedste spanske række ud med den næstbedste engelske.
Fodboldspilleren Mathias Jensen skrifter fra spanske Celta Vigo til engelske Brentford.
Det skriver den engelske klub på sin hjemmeside.
Den tidligere FC Nordsjælland har underskrevet en fireårig kontrakt. Og klubben har mulighed for at forlænge med yderligere et år.
I Brentford, som spiller i den næstbedste engelske række, får midtbanespilleren sin landsmand Thomas Frank som træner.
Med skiftet vokser danskerkolonien sig endnu større i Brentford. Mathias Jensen bliver holdkammerat med blandt andre Henrik Dalsgaard, Emiliano Marcondes og Christian Nørgaard.
Sidstnævnte er i sommerens transfervindue kommet til fra italienske Fiorentina, mens de to førstnævnte allerede var i klubben.
Thomas Frank ser frem til at få Mathias Jensen i truppen.
- Jeg er meget glad for, at Mathias skifter til os, da han vil hjælpe klubben fremad.
- Mathias er en meget talentfuld ung spiller, som kan diktere spillet og er meget dygtig til pasninger, siger den tidligere Brøndby-træner til Brentfords hjemmeside.
Mens Mathias Jensen forlod FC Nordsjælland og Superligaen som en stor profil, gik det ikke så godt i Celta Vigo. Hertil skiftede han for et år siden. Men det er blevet til begrænset spilletid.
Ifølge Rasmus Ankersen, der er fodbolddirektør i Brentford, er Mathias Jensen en spiller, som klubben har haft et godt øje til i flere år.
- Han er teknisk velfunderet og har en fantastisk fodboldhjerne. På mange måder tror vi, at han passer perfekt til Brentford. Og vi er meget glade for, at det lykkedes os at skrive kontrakt med ham i dette transfervindue, siger han.
Brentford sluttede sidste sæson på 11.-pladsen i Championship, som den næstbedste engelske række kaldes. Her deltager 24 hold.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie