Maveplasker afgør kvindernes 400 meter-finale
Shaunae Miller fra Bahamas kastede sig frem mod målstregen og vandt guld på kvindernes 400 meter.
Efter at have ført kvindernes 400 meter-finale ved OL i Rio på det meste af opløbsstrækningen så det ud som, at guldet var ved at glide Shaunae Miller fra Bahamas af hænde.
Amerikanske Allyson Felix åd sig stille og roligt ind på Miller, som dog med et halvdesperat træk alligevel fik reddet guldet hjem.
Den caribiske kvinde kastede sig nemlig frem mod målstregen i det præcis rette øjeblik.
Hun landede pladask på maven, men hendes skuldre passerede målstregen syv hundrededele af et sekund før Felix, og det blev afgørende.
Dermed er 22-årige Miller ny olympisk mester på distancen i personlig rekordtid, 49,44 sekunder.
Jamaicaneren Shericka Jackson tog bronze i tiden 49,85 sekunder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned