Den tidligere europamester har lavet den store kostændring, efter at han i 2010 blev ramt af en række karrieretruende skader.
- Jeg har optimeret på alle leder og kanter, og jeg er sikker på, at specielt kosten har gjort, at jeg har rykket mig det sidste stykke, siger Michael Maze.
- Jeg har droppet alle glutenprodukter. Faktisk har jeg lavet alle måltider om.
- Jeg har i lang tid været på en diæt, der består af grøntsager, kød og vand - tre-fire gange om dagen. Generelt set spiser jeg bedre, sundere og mere rigtigt, fortæller den 30-årige bordtennisstjerne.
Kostplanen betyder sågar, at Maze får kød til morgenmaden.
- Jeg har lavet morgenmaden om, inden jeg skal træne, så jeg også dér får meget kød og mange grøntsager.
- Tidligere spiste jeg også godt - troede jeg - men jeg tænkte ikke over, om der røg noget hvidt brød eller rugbrød ned, siger Michael Maze.
Bordtennisspilleren går nogle spændende uger og måneder i møde, da han er nået frem til semifinalerne i Champions League med sin russiske klub, UMMC.
Senere på måneden skal Maze sammen med Allan Bentsen, Kasper Sternberg og Jonathan Groth repræsentere Danmark ved VM i Dortmund fra 25. marts. Næste store projekt bliver sommerens OL.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned