Medier: Chelsea dropper Diego Costa til lørdagskamp
Chelseas angriber Diego Costa er droppet til lørdagens udekamp i Premier League mod mesterholdet Leicester. Foto: AP/Alastair Grant
AP/Alastair Grant
Diego Costa er ifølge engelske BBC droppet til lørdagens opgør, hvor Chelsea ude møder Leicester i ligaen.
Diego Costa kan smide fødderne op og se fodbold i fjernsynet lørdag aften.
Den spanske angriber er droppet til Chelseas trup og er ikke rejst med til opgøret i Premier League ude mod mesterholdet Leicester lørdag.
Det skriver engelske BBC samt andre engelske medier fredag, hvor historien også blev beskrevet hos flere internationale nyhedsbureauer.
Ifølge BBC har angriberen ikke trænet med i tre dage, efter at der angiveligt er opstået uenighed mellem spilleren og en fysisk træner i klubben.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der har været uenig mellem Costa og Chelseas manager, Antonio Conte, samt den fysiske træner Julio Tous.
Ifølge Reuters har Costa i ugens løb klaget over, at han følte sig skadet, hvilket har ført til uenigheden, hvor det beskrives, at Conte støtter den fysiske træner og derfor har valgt at se bort fra Costa mod Leicester.
Nyhedsbureauet AFP beskriver, at der er opstået usikkerhed om Costas fremtid i Chelsea efter bataljen.
Ifølge flere medier kommer episoden, mens et rygte florerer om et kanontilbud fra kinesisk fodbold til Costa.
BBC, AFP og Reuters skriver, at der skulle ligge et tilbud på den 28-årige spanier, som skulle kunne indbringe ham en årsløn på 30 millioner pund (ca. 255 millioner kroner).
Diego Costa har to år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, og ifølge BBC er Chelsea ikke interesseret i at sælge angriberen, der har scoret 14 mål i ligaen i denne sæson indtil nu.
Chelsea topper ligaen i øjeblikket med fem point ned til Liverpool.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned