Zlatan Ibrahimovic skriver i en kommende selvbiografi, at Lionel Messi var en af årsagerne til, at den svenske stjerneangriber i 2010 endte med at blive frosset ud i Barcelona af træner Josep Guardiola.
Ibrahimovic skriver ifølge Aftonbladet, at hans rolle i Barcelona blev ændret, da Messi ville væk fra kanten og spille centralt.
Svenskeren tog sagen op med Guardiola og følte egentlig, at samtalen havde været god, men intet blev ændret.
Ifølge Ibrahimovic blev han efterfølgende frosset ud af Barcelona-træneren, der stoppede med at tale til svenskeren.
Forholdet nåede et klimaks, da Zlatan Ibrahimovic efter en kamp mod Villarreal konfronterede Guardiola og ifølge Aftonbladet skreg:
- "Du har ingen nosser" og sikkert værre ting end det, forklarer svenskeren i bogen.
Efter kun et år i Barcelona skiftede Ibrahimovic sidste sommer til AC Milan på en lejeaftale, der siden er gjort permanent.
Inden skiftet til Barcelona har svenskeren optrådt for Inter, Juventus, Ajax Amsterdam og Malmö FF.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie