Real Madrid fik kun lov til at beholde førstepladsen i den spanske Primera Division i kort tid efter 4-1-sejren lørdag aften hjemme over Betis.
Få timer senere spillede FC Barcelona sig tilbage på førstepladsen med en overbevisende 3-0-sejr hjemme over Racing Santander.
Lionel Messi og Xavi Hernandez stod bag målene for de regerende mestre, førstnævnte med to af slagsen.
Der var spillet 11 minutter, da Lionel Messi udnyttede godt forarbejde af Andrés Iniesta til at bringe Camp Nou i ekstase.
Messi rundede elegant Santander-målmanden Tono og bragte Barcelona foran 1-0.
Senere i første halvleg måtte publikum gnide øjnene en ekstra gang, da Xavi Hernandez headede et indlæg i mål.
Den elegante Xavi plejer primært at brillere med gode afleveringer og stort overblik, og han er ikke kendt for sit hovedspil.
I anden halvleg slog Lionel Messi sejren fast med sit andet mål. Det er Messis 10. ligamål i sæsonen, og han fører topscorerlisten i Primera Division.
FC Barcelona har 17 point efter syv kampe, et point mere end Real Madrid på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie