Den mand, der i 2007 løb ind på banen og gik til angreb på dommer Herbert Fandel i en kamp mellem Danmark og Sverige, er blevet straffet i enorm grad.
Det mener den daværende landsholdsspiller Michael Gravgaard, der lagde sig mellem baneløberen og dommeren på banen og efterfølgende vidnede mod manden, der siden har været kendt som fodboldtossen.
Onsdag begynder ankesagen i sagen mellem baneløberen og DBU. Baneløberen har anket, at han skal betale 900.000 i erstatning til DBU, der nu kræver mere end to millioner for den uheldige familiefar.
- Det er åbenlyst, at det er en mand, der allerede er blevet straffet hårdt. Jeg er sikker på, at han ville leve resten af sit liv på en sten, hvis han kunne få befolkningens tilgivelse, siger Michael Gravgaard til sporten.dk.
Baneløberen har været i fængsel og står nu foran at skulle betale en kæmpeerstatning, medmindre han får medhold i ankesagen. Gravgaard mener, man bør spørge sig selv, om ikke manden er blevet straffet hårdt nok.
- Han er jo hverken voldtægtsmand eller morder, men han har fået hele Danmark på nakken. Han valgte desværre at begå sit livs dumhed på den største scene af dem alle, og han er blevet eksponeret i helt ekstrem grad.
Michael Gravgaard giver baneløberen ret i, at nogen burde have stoppet ham den pågældende aften.
- Laver man noget dumt i byen, er der som oftest en dørmand, der stopper en, inden det går for vidt, men her fik han jo lov til at blive stående inde på banen.
- Der var ingen, der tog ham, før han selv luntede ud, siger Gravgaard og kalder baneløberen for "en prøveklud, der endte med at få strammet reglerne op".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned