Michael Jordan køber sig ind i e-sport
Den tidligere basketballstjerne Michael Jordan (th.) har udvidet sin investeringsportfolio til e-sport. Foto: Anne-Christine Poujoulat/arkiv/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/arkiv/Ritzau Scanpix
Basketballegenden Michael Jordan har investeret i e-sportsholdet Team Liquid, som får millionindsprøjtning.
Mange firmaer og tidligere sportsstjerner har fået øjnene op for e-sport, og NBA-legenden Michael Jordan er også røget med på vognen.
Den seksdobbelte NBA-mester offentliggjorde torsdag, at han er den ene af to nye investorer i firmaet axiomatic, som ejer e-sportsholdet Team Liquid.
- E-sport er en hurtigtvoksende, international industri, og jeg er glad for at blive partner med denne stærke gruppe investorer, siger Jordan om investeringen ifølge AFP.
Den anden investor er familiefirmaet Declaration Capital ejet af milliardæren David Rubenstein.
Ifølge Forbes er de to investeringer med til samlet set at sende 170 millioner kroner ind i selskabet bag Team Liquid.
Investorkredsen bag holdet talte i forvejen den tidligere Los Angeles Lakers-stjerne Earvin "Magic" Johnson og Ted Leonsis, som ejer både NBA-holdet Washington Wizards og NHL-klubben Washington Capitals med danske Lars Eller på holdet.
Team Liquid konkurrerer inden for spil som League of Legends, Dota 2 og Counter-Strike.
NBA-ligaen er også gået ind på e-sportsområdet med oprettelsen af NBA 2K-ligaen, hvor der dystes i computerspillet NBA.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie