Mike Jensen laver assist-hattrick i Rosenborg-comeback
Danske Mike Jensen havde næstsidste fod på alle tre Rosenborg-scoringer i torsdagens sejr i Tippeligaen.
Den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen nyder stor succes for sin norske klub Rosenborg for tiden, og torsdag var danskeren igen afgørende for sit hold.
Rosenborg var bagud 0-1 ved pausen mod Start efter en skidt første halvleg, men så tog holdet fat i de sidste 45 minutter - i særdeleshed Mike Jensen.
Vicemestrene gik fra 0-1 til 3-1, og ved alle tre scoringer var det Mike Jensen, der stod for assisten.
Alexander Søderlund stod for to af målene, mens Liam Henderson lavede det sidste, inden udeholdet reducerede til 2-3 i overtiden. Søderlund tillod sig også at brænde et straffespark undervejs.
Tobias Mikkelsen fik også fuld spilletid i kampen for hjemmeholdet.
Christian Gytkjær havde en lidt blandet aften for Haugesund, der var på besøg hos Bodø/Glimt.
Ganske vist vandt Haugesund kampen med 2-1, men Gytkjær blev smidt i bad allerede i første halvleg efter to gule kort med fem minutters mellemrum. Faktisk sluttede holdet med ni mand på banen, men sejren kom alligevel i hus.
Rosenborg fører Tippeligaen efter fire sejre og en uafgjort i de første fem runder. Haugesund er nummer 13 lige over nedrykningsstregen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned