Münsberg tilbage til B.1901

- Jeg skulle bruge en vinterferie til at tænke det grundigt igennem, men egentlig var jeg aldrig i tvivl, da jeg fik tilbudet sidste efterår. Jeg har altid gået med en lille træner-drøm i maven, så selvfølgelig sagde jeg ja. Sådan fortæller Lolland-Falster Alliancens jernhårde forsvarskrumtap Jesper Münsberg om overvejelserne omkring sit nye trænerjob efter sommerferien.

Her skal Münsberg være spillende assistenttræner i B.1901, hvor smeden tilbragte det meste af sin fodboldungdom. Han får i første omgang en sæson som spillende assistenttræner under Kurt Jakobsen, mens Münsberg fra sommeren 2012, når Kurt Jakobsens aftale udløber, står alene med ansvaret for førsteholdet i Kohaven.

Jesper Münsberg har ingen træneruddannelse men agter at tilmelde sig DBU’s T-træner kursus til vinter.

Foto: Foto: Claus Hansen

Jesper Münsberg skal være spillende assistenttræner i B.1901, hvor han tilbragte det meste af sin fodboldungdom.

Offentliggjort Sidst opdateret