Mogensen skal hjem og overveje sin landsholdsfremtid
Thomas Mogensen meldte fra til håndboldlandsholdet efter skuffelsen ved OL i London forrige år, men vendte tilbage sidste forår ved udsigten til at spille et EM på hjemmebane.
Spørgsmålet er, om han fortsætter på landsholdet frem mod næste års VM i Qatar.
- Nu er endnu en turnering overstået, og så skal jeg hjem og evaluere og gøre op med mig selv, hvad der skal ske. Jeg har ikke truffet nogen beslutning, siger han.
Holdkammeraten i Flensburg, Michael V. Knudsen, gik efter kampen med bøjet hovedet direkte igennem mixed zone og ville ikke tale med nogen journalister.
Og selvfølgelig er Mogensen også skuffet, men han kunne alligevel godt sætte ord på sine følelser.
- Jeg hader at tabe. Det gør vi alle, og derfor er jeg sindssygt skuffet.
- Selvfølgelig håbede vi, at der kunne ske et mirakel, men det blev hurtigt klart, at det ville blive rigtigt svært, siger playmakeren, der roser sine overmænd.
- Vi mødte et fransk hold, der var 120 procent klar fra start. De kom med alt, hvad de havde, og de lykkedes med det hele.
- Det er sgu mærkeligt at stå og have lavet 32 mål og alligevel få en røvfuld, siger han.
Thomas Mogensen fejrede under EM sit 100-kampsjubilæum med landsholdet. Det skete 14. januar i Danmarks anden kamp i turneringen, hvor modstanderen hed Østrig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned