Mølgaard efter sikret finale: Vi var mest fokuserede
Aalborg Håndbold får søndag mulighed for at hente klubbens første pokaltitel hjem, når holdet spiller pokalfinale mod Skanderborg Håndbold. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Aalborg Håndbold måtte igennem en intens og tæt kamp, før BSV blev besejret i pokalsemifinalen med 29-27.
Aalborg Håndbold var bedst til at holde fokus i et intenst semifinaleopgør mod Bjerringbro-Silkeborg, og det blev udslagsgivende.
Det mener Aalborgs Henrik Mølgaard, efter at holdet lørdag spillede sig i pokalfinalen ved Final 4-stævnet i Boxen i Herning med en sejr på 29-27.
- Det var de små ting, der gjorde forskellen.
- Vi formåede at holde hovedet koldt og lægge alt andet væk, og derfor var vi måske de bedste til allersidst, siger Mølgaard.
Det blev specielt svært at holde fokus for spillerne i kampens sidste fem minutter, hvor flere spilafbrydelser prægede kampen, og både spillere og trænere diskuterede med dommerne.
- Der var hårdt spil og mange udvisninger. Det skabte lidt frustration og fik pulsen til at koge, siger Mølgaard.
Med sejren har Aalborg sikret sig den anden pokalfinale i klubbens historie, og det glæder Aalborg-træner Stefan Madsen.
- Vi er meget stolte over og glade for, at vi har spillet os frem til en finale.
Det er dog aldrig lykkedes klubben at vinde titlen, og det håber Stefan Madsen, at der bliver lavet om på søndag.
Finalemodstanderen er Skanderborg Håndbold, der tidligere lørdag slog Århus Håndbold. Skanderborg ligger nummer fire i ligaen, som Aalborg lige nu topper.
Men selv om Aalborg på papiret ser stærkere ud end finalemodstanderne fra Skanderborg, så tager træneren ikke let på opgaven.
- Det bliver en svær opgave. Vi har tabt på hjemmebane i ligaen til Skanderborg. Det er et flot spillende hold, der sætter tingene godt sammen, siger han.
Finalen spilles klokken 16 søndag. Inden da spiller BSV og Århus om bronze.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned