Monaco gik videre i pokalen - men fik Falcao skadet
AS Monacos absolut største stjerne, angriberen Radamel Falcao, løb onsdag ind i en - sandsynligvis alvorlig - knæskade, da fyrstedømme-klubben besejrede amatørholdet Chasselay Monts d'or Azergues med 3-0 i den franske pokalturnering.
Den colombianske stjernespiller nåede efter 29 minutters spil at gøre det til 1-0, men kort efter måtte han bæres fra banen på en båre efter en hård duel med Chasselays forsvarsspiller Soner Ertek.
- Vi mistede Radamel Falcao. Det er en kæmpe skuffelse. Jeg tror, at det er seriøst. De umiddelbare nyheder var ikke opmuntrede, fortalte Monaco-anfører Jeremy Toulalan efterfølgende til Eurosport.
Monaco har i udtalelse forklaret, at Falcao fik et hårdt slag ind på sit højre knæ, og nu skal yderligere undersøgelse fastslå skadens alvor.
Oprykkerne AS Monaco hentede på spektakulær vis Falcao i Atlético Madrid inden denne sæson. Købsprisen bliver anslået til at ligge på den gode side af 300 millioner kroner.
Senere på onsdagen skal Ligue 1's førerhold, Paris Saint-Germain, også spille pokalkamp. Zlatan Ibrahimovic & co. møder Montpellier hjemme i Paris.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned