Moniz om Randers FC-fyring: Konfrontation blev afgørende
Fyrede Ricardo Moniz står ved sin kontante facon. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Ricardo Moniz mener, at han mistede opbakning efter en konfrontation med sin trænerstab i Randers FC.
Ricardo Moniz nåede kun at være cheftræner for fodboldklubben Randers FC i tre en halv måned, inden han fredag blev fyret.
Hollænderen nåede i sin tid i Danmark at gøre opmærksom på sig selv med sin kontante stil, som han også havde med i samarbejdet med sine kolleger.
Ricardo Moniz peger i et interview med Randers Amtsavis' hjemmeside på, at en batalje mellem ham og den øvrige trænerstab før en træningskamp mod AaB tidligere i januar fik stor betydning.
- Inden årets første træningskamp mod AaB havde jeg en åben konfrontation med trænerstaben foran spillergruppen.
- Jeg spurgte meget klart, hvem der virkelig stod bag mig i forhold til filosofien, og så ændrede alting sig efter det.
- Det var et afgørende moment. Alting ændrede sig efter det. Der var ikke den loyalitet fra dem alle sammen, som jeg forventede, siger Ricardo Moniz til Randers Amtsavis.
Den fyrede træner står ved, at han har en hård og kontant facon.
Den blev tv-seere også vidne til i programmet "Superliga Backstage", hvor seerne kom helt tæt på dagligdagen i Randers FC.
Ricardo Moniz mener, at netop det tv-program har været med til at bidrage til et noget stereotypt billede af hans person.
- Hvert eneste interview kom til at handle om, hvordan min mentalitet passede til den danske, og så føler man sig ikke rigtig velkommen, siger træneren.
Ricardo Moniz nåede at stå i spidsen for Randers FC i otte kampe i Superligaen.
Det resulterede i to sejre, en uafgjort og fem nederlag.
Klubben er sidst i den bedste danske række før forårssæsonen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned