Monterrey-træner: Penge gør Europas hold til de bedste
Der er én bestemt grund til, at Europas største fodboldklubber også er de bedste i verden - nemlig penge.
Det mener træneren for mexicanske Monterrey Victor Vucetich, der torsdag kunne se sit mandskab tabe 1-3 til engelske Chelsea i semifinalen ved klub-VM.
Efter nederlaget blev han bedt om, at sammenligne de europæiske hold med klubberne fra nord, syd- og mellemamerika.
- Hvad angår talent, så er vi meget tæt på hinanden, men europæisk fodbold er det bedste i verden, siger Vucetich og nævner, at lønnen i de største europæiske klubber er meget højere end andre steder.
- Det er forklaringen på, at de kan have store spillere, når det kommer til fysik og mentalitet.
- Klubber som Chelsea, Manchester United og Barcelona har også spillere fra hele verden på deres hold, siger Monterrey-træneren, der mener, at holdene i nord-, syd- og mellemamerika kan minimere forskellen.
- Hvis vi forbedrer spillet, så tror jeg også, at vi kan gøre os attraktive over for store spillere, og gøre forskellene mellem kontinenterne mindre, siger Vucetich.
Chelsea står over for Corinthians fra Brasilien i søndagens finale ved klub-VM.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned