Morten Bruun: Leicester er ved at etablere sig i toppen
Leicester-spillerne Jamie Vardy og Kasper Schmeichel er blevet nogle af kulturbærerne i den klub, der sensationelt vandt det engelske mesterskab i 2016 og lige nu er oppe som nummer to i Premier League. Her ses Vardy og Schmeichel i jubel efter onsdagens pokalsejr over Everton. I den kamp reddede Schmeichel to straffespark, mens Vardy satte det afgørende mål ind for Leicester.
Foto: Andrew Yates/ReutersAndrew Yates/Reuters
Leicester blev kendt som døgnfluen, der ikke ville dø i mesterskabssæsonen 2015/16. Klubben er i gang med at vise, at den hører til i toppen af Premier League.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ingen troede for alvor på Leicester som engelsk mester, da holdet i efteråret 2015 lagde sig i spidsen af Premier League.
Klubben havde kæmpet for overlevelse i sæsonen forinden, men leverede sensationen, vandt mesterskabet og lukkede munden på dem, der havde kaldt holdet en døgnflue.
Det er der ikke mange, der kalder holdet i dag.
Leicester er nummer to i ligaen - kun overgået af Liverpool - og vil holde den position uanset udfaldet af lørdagens udekamp mod det forsvarende mesterhold, Manchester City.
Leicester er i gang med at etablere sig i den sjove ende af ligaen, og det er nærmest det mest imponerende, mener Morten Bruun, fodboldekspert på Discovery.
Annonce
- Man kunne godt have en berettiget frygt for, at Leicester ville blive et "one season wonder", da holdet vandt mesterskabet. Det har man set i andre lande, siger Bruun.
Han peger på Blackburn som den seneste klub, der vandt det engelske mesterskab uden at være en af de helt store traditionsklubber. Det skete i 1995.
Blackburn var efterfølgende nede i League One og er nu tilbage i The Championship.
- Men det er yderst sjældent, at det lykkes for de her provinshold, som det jo typisk er, at få det til at ske igen.
- Det bliver aldrig indledningen til, at man etablerer sig i toppen af ligaen. Men det ser jo simpelthen ud til, at det er lykkedes for Leicester at gøre det, siger Bruun.
Leicester har lige nu flere point - 39 - end holdet havde på samme tidspunkt i mesterskabssæsonen. Manchester City har 35 point.
- Man skal kigge på, hvor Leicester kom fra. De rykkede op, og så var de et mirakel fra at rykke ned igen, og så blev de mestre. Leicester var på ingen måde en etableret klub.
- De har brugt mesterskabssæsonen som afsæt til at gøre sig til en etableret top-10-klub, forklarer Bruun.
En af årsagerne skal findes Leicesters håndtering af de mange penge, der kom ind i klubkassen i årene efter efter guldsæsonen.
Klubben tjente penge på titlen, på at træde ind i Champions League samt på spillersalg af N'Golo Kante, Danny Drinkwater, Riyad Mahrez og senest Harry Maguire.
Annonce
Pengene er blevet investeret fornuftigt i spillere som James Maddison, Ricardo Pereira, Wilfred Ndidi og Youri Tielemans, mens Ben Chilwell og Harvey Barnes er kommet fra egne rækker.
Bruun roser også manager Brendan Rodgers samt Kasper Schmeichel og Jamie Vardy, som er de eneste stamspillere fra det hold, der vandt mesterskabet i 2016.
- Vi har lov til som danskere at pege på Schmeichel som en søjle i omklædningsrummet sammen med Vardy, som i høj grad tegner klubben og holder sammen på den, pointerer Bruun.
Leicester bliver dog ikke mester igen i år.
Liverpool har ti point mere på førstepladsen og er stukket af, vurderer Bruun.
- Hvis Leicester bliver nummer to, har klubben overpræsteret. Det har den også, hvis den ender i top-4 og kvalificerer sig til Champions League. Men jeg tror, at Leicester ender i top-4, siger han.
Leicesters kamp mod Manchester City går i gang lørdag klokken 18.30.
Leicester-keeper Kasper Schmeichel er blevet en kulturbærer i den klub, der sensationelt vandt det engelske mesterskab i 2016 og lige nu er oppe som nummer to i Premier League. Her ses Schmeichel redde et af to straffespark i torsdagens pokalsejr ude over Everton. Foto: Andrew Yates/ReutersAndrew Yates/Reuters
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb