Længdespringeren Morten Jensen er på ingen måde overrasket over, at han fredag med et spring på 7,96 meter kvalificerede sig til sin første internationale finale i forbindelse med inde-EM i Paris.
De hidtidige 10 gange, hvor han har haft chancen for at springe sig frem til en finale i internationalt regi, er det ikke lykkedes.
- Det er stort, det er fedt. Det er rigtig dejligt, at det endelig lykkes. Men jeg er egentlig ikke så overrasket over det, for min formkurve har den seneste tid været opadgående, siger Morten Jensen til spn.dk.
Det var endda ganske suverænt, at den 29-årige længdespringer hoppede frem til finalen, da han var næstbedst efter franske Teddy Tamgho, der sprang en centimeter længere end danskeren.
Morten Jensen tror også på sine vinderchancer i lørdagens finale.
- Det er klart, at man vil gøre det godt, når man nu står i en finale. Og jeg ser ikke nogen som værende større favoritter end andre i finalen, siger Morten Jensen.
Der var da også tale om en tæt kvalifikation, da den dårligste af de otte deltagende finalister, svenske Michel Tornéus, sprang 7,88 meter.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie