Venstrebacken har i lang tid været den ømme tå på det danske fodboldlandshold. Morten Olsen har efterhånden prøvet en del spillere af på den position, uden at nogen sådan for alvor har slået til.
Men med en god indsats mod Slovakiet kan det være, at Simon Poulsen har løst landstrænerens evige problem.
- Simon strålede og leverede en rigtig god indsats. Han har været lidt for aggressiv i sin spillestil, men er blevet mere opmærksom på det, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet og lover næsten AZ Alkmaar-spilleren en startplads i næste landskamp.
- Hvis han får spilletid i AZ og fortsætter de takter i den kommende tid, har vi fundet en rigtig god venstre back til kampen mod Island, siger Olsen.
Selv er Simon Poulsen også rigtigt godt tilfreds med det, han leverede mod slovakkerne.
- Jeg er meget tilfreds med min indsats. Specielt i første halvleg, hvor jeg fik vist nogle af mine offensive kvaliteter, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie