Morten Olsen: Naivt at tro på nul matchfixing i Danmark
Det overrasker ikke landstræner Morten Olsen, at der er dukket mulige matchfixingsager op i dansk fodbold.
Matchfixing dukker op over hele verden i disse måneder. I sportsgrene som fodbold, håndbold, ishockey, tennis og badminton. Og sikkert også i andre idrætsgrene.
I Danmark har sagerne først og fremmest været inden for fodbold, ishockey og håndbold.
Danmarks fodboldlandstræner Morten Olsen er slet ikke overrasket over, at matchfixing også har fundet vej til Danmark. Det siger han til Danmarks Idrætsforbunds blad Idrætsliv, som udkommer fredag.
- Det overrasker mig ikke, at det sker i dansk fodbold, når det også foregår i mange andre lande. Der vil altid være nogle, der falder i, når der er mange penge involveret, siger han til bladet som en del af et længere interview.
- Hvis man ikke troede, at det kunne ske i Danmark, måtte man også kalde sig selv naiv, mener landstræneren.
Danmarks Idrætsforbund er gået sammen med regeringen og politiet om en større kampagne, der skal stoppe eventuel lyst til at manipulere med resultaterne.
Det er vejen frem, mener Morten Olsen.
- Sport skal være troværdigt - uanset hvad. Det er afgørende, at folk tror på, at det er to ærlige hold, der kæmper for at vinde fodboldkampen.
- Jeg har en tro på, at det er så vigtigt både for sporten og vores kultur, at det politiske system og internationale samarbejde vil sørge for, at det bliver holdt nede, fortsætter Morten Olsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie