Landstræner Morten Olsen frygter ikke at blive overrasket af hverken Japan, Cameroun eller Holland ved sommerens VM-slutrunde.
- Jeg har set utallige kampe med Holland, Cameroun og Japan. Jeg har set deres sidste 7-10 kampe. Det skulle undre mig, om de laver deres ting fuldstændig om, siger Morten Olsen, der også har skelet mod modstanderne, da han udtog sin trup.
- Vi skal også tage hensyn til modstanderen. Så naive er vi ikke. Vores modstander vil også gerne spille deres spil, og det er klassemodstandere, hvis styrker og begrænsninger, vi skal tage hensyn til, siger landstræneren.
Mandag udtog han 30 spillere i VM-truppen, hvoraf de 26 spillere er udtaget til venskabskampen mod Senegal, mens fire er udtaget til at være en del af truppen. De står stand by, og det er ikke Olsens forventning, at de kommer med.
Det er Morten Olsens plan at skære truppen ned til 23 spillere, inden holdet rejser til Sydafrika den 28. maj.
Han glæder sig over de forberedelser, han har til slutrunden. I VM 2002 havde han sin trup samlet i 19 dage, ved EM i 2004 havde han 22 dage, og denne gang har han holdet i 24 dage. Derimod er han ked af, at han ikke har haft så mange venskabskampe til at se spillere an i som tidligere.
Med slet skjult henvisning til Mads Junker og Kenneth Perez forklarede han om nogle af sine kriterier for tilvalg og fravalg.
- Det trækker ikke fra at blive mester et sted, men det er heller ikke det afgørende. Det er heller ikke det afgørende, at man har spillet en glimrende sæson og måske været den vigtigste. Det trækker ikke fra, men det er ikke det, vi kun kigger efter.
- Vi kigger efter, om vi er besat med flere spillere på de positioner til den måde, som vi har valgt at spille. Vi skal have spillere, som komplementerer hinanden. Vi skal have spillere, der kan lide at være sammen. Vi skal have spillere, der kan være sammen i fem uger, siger landstræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie