Landstræner Morten Olsen vil genfinde det topniveau inden EM og gerne allerede i lørdagens testkamp mod Australien.
- Hvis vi ikke finder det niveau, så får vi det meget svært. Vi må indrømme, at vi på papiret ikke er bedre end de tre hold, vi skal møde. Og vi bliver sikkert heller ikke bedre end de tre hold.
- Men vi skal kunne give dem så stor modstand, at vi med lidt held på vores side vil kunne spille lige op med dem, siger Morten Olsen.
Danmark er i indledende gruppespil med Tyskland, Holland og Portugal, og det er i de kampe, præstationerne skal toppe.
- Jeg vil hellere spille en forfærdelig kamp mod Australien og så spille en god kamp på lørdag mod Holland.
- Men vi vil da forsøge at spille en god kamp lørdag, og der skal rettes nogle ting fra Brasilien-kampen, forklarer Morten Olsen.
Danmark tabte sidste lørdag med 1-3 til Brasilien i tyske Hamburg, og i forhold til den kamp varsler landstræneren flere ændringer.
- Vi vil tage nogle ting med, som var gode. Og så er der måske et par nye med i startopstillingen i forhold til kampen i Hamburg.
- Men vi skal først ramme topformen i den første kamp ved EM. Sådan er det for alle hold, fastslår Morten Olsen.
Hvilke ændringer, der bliver tale om, vil Morten Olsen ikke komme ind på, men målmand Stephan Andersen, midtbanespilleren William Kvist og højrebacken Lars Jacobsen ligner nye folk i startopstillingen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned