Motorteamet Pole Position smider Michel Nykjær på porten, selvom den danske motorkører har haft en udmærket sæson.
Det meddeler holdet i en pressemeddelelse.
Problemerne mellem Nykjær og Pole Position handler tilsyneladende ikke om sportslige resultater.
- Det er med beklagelse, at vi - efter et flot løb i Macau - desværre er blevet nødt til at ophæve aftalen med Michel, siger Pole Positions ejer, Henrik Lind.
Samarbejdsproblemer er årsagen til, at Michel Nykjær nu står uden team. Pole Position vil ikke komme ind på, hvilke konkrete episoder, der har ført til bruddet.
- Der har desværre været en række episoder, hvor Michel har handlet på egen hånd. Jeg vil ikke komme ind på de enkelte episoder, men det er vanskeligt at samarbejde, når Michel foretager dispositioner, som ikke er godkendt af mig, siger Henrik Lind.
Teamet løfter dog sløret for, at en konkret juleindsamling har været et afgørende problem i samarbejdet.
- Seneste situation opstod i forbindelse med Michel Nykjærs indsamling til julehjælpen uden nogen koordinering.
- Selvom det bestemt er et sympatisk og anerkendelsesværdigt formål, har det altså fået bægeret til at løbe over. Nok er nok. Det handler hverken om sport eller penge, men om manglende loyalitet, siger Henrik Lind.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned