Mourinho hiver fat i næsen på træner efter Istanbul-derby
José Mourinho tog fat i næsen på Galatasarays træner onsdag aften. Foto: Umit Bektas/Reuters
Fenerbahce-træneren José Mourinho greb fat i næsen på Galatasarays træner efter dramatisk pokalmøde.
Fodboldtræneren José Mourinho tiltrækker sig endnu en gang opmærksomhed i tyrkisk fodbold.
Efter at portugiseren onsdag aften havde set sit Fenerbahce-mandskab tabe med 1-2 til Istanbul-rivalen Galatasaray i pokalturneringen, hev Mourinho fat i næsen på modstanderholdets træner.
Portugiseren gik efter slutfløjt hen til trænerkollegaen Okan Buruk, der stod med ryggen til, og plantede sin højrehånd om tuden på Buruk.
Galatasaray-træneren kastede sig straks ned i græsset og tog sig til næsen, mens Mourinho blev ført væk.
Kampen fik en højdramatisk afslutning, da hele tre spillere - to fra Galatasaray og én fra Fenerbahce - blev udvist, efter at opgøret var fløjtet af.
José Mourinho blev også selv præsenteret for det røde kort, og cheftræneren kan nu se frem til karantæne.
Så sent som i februar blev Mourinho idømt både bøde og karantæne efter en ligakamp mod Galatasaray.
Dengang kritiserede han niveauet hos den tyrkiske dommerstand og kaldte Galatasaray-spillerne på udskiftningsbænken for "hoppende aber".
Onsdagens nederlag betyder, at Fenerbahce er færdig i den tyrkiske pokalturnering, mens Galatasaray er videre til semifinalerne.
I den tyrkiske liga kæmper de to klubber om mesterskabet. Fenerbahce er seks point efter Galatasaray, der topper tabellen. Mourinhos mandskab har dog spillet en kamp mindre end rivalen.
/ritzau/Reuters/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned