Mourinho hylder tysk stjerne efter afskedskamp
José Mourinho var træner for et af holdene, da den tidligere tyske landsholdsspiller Michael Ballack onsdag aften sagde farvel til fodboldkarrieren.
Det skete med en afskedskamp foran 50.000 tilskuere i Leipzig.
- Han var en fantastisk spiller for Chelsea og for Tyskland, siger José Mourinho ifølge nyhedsbureauet AFP.
Portugiseren hentede i 2006 Michael Ballack til Chelsea fra Bayern München.
- Jeg ønsker ham fra mit hjerte al mulig held og lykke med livet efter karrieren, siger José Mourinho.
36-årige Michael Ballack annoncerede i oktober sidste år, at han trak sig tilbage efter en lang karriere i klubber som Kaiserslautern, Bayer Leverkusen, Bayern München og Chelsea.
Ved showkampen i Leipzig deltog notabiliteter som de tidligere klubkammerater Andriy Shevchenko, Didier Drogba og Philipp Lahm samt den forhenværende Formel 1-stjerne Michael Schumacher.
De to hold blev trænet af Mourinho og Rudi Völler, som var træner for Michael Ballack på det tyske landshold.
Michael Ballack er glad for afskeden.
- Det er fantastisk, at så mange internationale stjerner kommer for at spille efter så lang en sæson.
- Det har virkelig været en super karriere, selvom der har været nogle svære øjeblikke, siger Michael Ballack.
Midtbanespilleren nåede 98 A-landskampe for Tyskland og var blandt andet anfører i den tabte EM-finale mod Spanien for fem år siden.
Ved VM i 2002 måtte Michael Ballack fra tribunen se Tyskland tabe finalen til Brasilien, fordi han var karantæneramt.
Han blev tysk mester fire gange, en gang med Kaiserslautern og tre gange med Bayern München.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned