Mourinho savner angriber med dræberinstinkt
Førsteprioriteten i sommerens transfervindue for Chelsea er at finde en ny angriber.
Chelsea-manager José Mourinho siger til klubbens tv-kanal, at han savner en bestemt type angriber i sin trup.
- Mod de hold, som er mere defensive, mere aggressive, mere bekymrede for at holde nullet end at spille, bliver vi ved med at sige det samme: Vi har gode spillere, men vi har ikke en angriber, som er i stand til, i små rum, at gøre forskellen, at score et mål, at åbne rummet for de andre.
- I sådanne kampe skal du bare have åbnet op for noget plads. Gør du det, vinder du meget mere. Det er vi ikke i stand til i øjeblikket, siger Mourinho, hvis hold senest skuffede med 0-0 hjemme mod nedrykningstruede Norwich.
- Vi må forsøge at vinde som et hold, at forbedre os som hold, men vi har også brug for en spiller med det der dræberinstinkt og det antal mål, som skubber et hold til et andet niveau. Det er noget, klubben kigger på med respekt for, at vi allerede har gode angribere, siger manageren.
Chelseas topscorer i Premier League i denne sæson er midtbanespilleren Eden Hazard med 14 mål, mens Samuel Eto'o er den mest scorende angriber med ni scoringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie