Nadal bliver holdejer i mesterskab med el-speedbåde
Tennisstjernen Rafael Nadal trænede tirsdag på Rod Laver Arena forud for Australian Open i Melbourne, hvor han er forsvarende mester. Foto: Sydney Low/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal viser sin interesse i eldrevne speedbåde og bliver holdejer af et kommende mandskab.
Tennis er ikke det eneste, der optager Rafael Nadal op til grand slam-turneringen Australian Open, der går i gang på mandag.
Nadal er også interesseret i hurtige både på vandet. I hvert fald blev det tirsdag annonceret, at spanieren er blevet holdejer i et mesterskab med eldrevne speedbåde.
Mesterskabet kommer til at gå under navnet UIM E1 World Championship og bliver det første af sin slags, oplyser arrangørerne.
Det følger i kølvandet på serier med eksempelvis eldrevne biler og skal efter planen begynde senere på året.
- Jeg er meget spændt på at blive involveret i et projekt som E1, der går op i bæredygtighed og vil være godt for samfundet generelt - især i kystområder, siger Nadal på arrangørernes hjemmeside.
Nadal går i fodsporene på andre sportsstjerner, som ejer et hold i mesterskabet. Sergio Peres, der er Formel 1-kører hos Red Bull, har også købt et hold i serien.
Inden de hurtige både skal i vandet, koncentrerer Nadal sig i de kommende uger om et forsvar af titlen i Australian Open.
I karrieren har Nadal vundet 22 grand slam-titler. Det er flest af alle mandlige tennisspillere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned