Ærkerivalerne Rafael Nadal og Roger Federer mødes i semifinalen ved ATP-turneringen i Miami, efter at begge spillere klarede sig videre fra kvartfinalerne.
Verdensetteren Nadal glæder sig til kampen, men kalder den for usædvanlig.
- Det er altid specielt at møde hinanden. Vi spiller altid vigtige kampe mod hinanden, men det er sjældent, at vi mødes i semifinalen. Vores kampe plejer for det meste at være i finaler, hvor det gælder store titler, siger spanieren.
Han måtte bruge mange kræfter på at besejre tjekken Tomás Berdych med 6-2, 3-6, 6-3, mens Federers modstander, franske Gilles Simon, opgav efter 10 minutter med en nakkeskade.
De to rivaler mødes fredag nat. Den anden semifinale står mellem amerikanske Mardy Fish og den serbiske verdenstoer Novak Djokovic, der indtil videre har vundet alle sine 22 kampe i år.
Kvinderne spiller også i Miami, og her blev den tidligere verdensetter Maria Sharapova fra Rusland finaleklar, da hun i sin semifinale besejrede tyske Andrea Petkovic, som i 1/8-finalen sendte Caroline Wozniacki ud.
Sharapova sejrede med 3-6, 6-0, 6-2. I finalen venter Wozniackis gode veninde Victoria Azarenka, efter at hviderusseren i sin semifinale smadrede den russiske verdenstreer Vera Zvonareva med 6-0, 6-3.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned