Nadal trækker sig efter triumf i Toronto
Rafael Nadal vandt søndag aften finalen i Rogers Cup over Stefanos Tsitsipas. Foto: John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
Efter turneringssejren i Toronto meddelte Rafael Nadal, at han ikke stiller op i Cincinnati i denne uge.
Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal tog sent søndag aften sin 80. turneringssejr i karrieren, efter han i Toronto finalebesejrede Stefanos Tsitsipas og vandt Rogers Cup.
Dermed viste han glimrende form op til sæsonens sidste grand slam-turnering, US Open, der begynder 27. august.
Men indtil turneringen i New York om 14 dage, skal den 32-årige krop have hvile.
Således meddelte Nadal efter søndagens sejr, at han melder afbud til ATP-turneringen i Cincinnati, der spilles i denne uge.
- Jeg er ked af at meddele, at jeg ikke spiller i Cincinnati i år. Der er ingen andre grunde, end at jeg skal passe på min krop for at holde den så sund, som den er lige nu, siger Nadal på pressemødet efter sejren i Toronto.
Med Nadals afbud er Roger Federer nu den bedst seedede i turneringen. Federer meldte afbud til turneringen i Toronto i sidste uge.
Også han er selektiv, når det kommer til at spille turneringer af hensyn til fysikken.
Herrernes verdensrangliste blev opdateret mandag, og Nadal ligger fortsat nummer et med Federer lige efter på andenpladsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie